Ikaros logo

 

Nyheder

   
         


Velkommen
Skoleflyvning
Flyudlejning
Taxaflyvning
Kunstflyvning
Rundflyvning
Gavekort
Fly til salg
Om Ikaros
Nyheder
Sidste nyt
Links
Søg

Sidste Nyt.

17-05-10: Vulkansk aske, privat- og skoleflyvning:

Opmærksomheden henledes på AIC B 18/10, som vedrører de forhold du i f.m. med privatflyvning, (general Aviation), er forpligtet til at overholde som følge af de mulige virkninger af vulkansk aske. Hvis du lejer fly hos Ikaros, forventer vi, at du forinden gør dig bekendt med disse regler og medtager disse i din planlægning. Dansk FIR kan blive opdelt i zone 1, 2 eller 3. Zone 3 er normale forhold, medens Zone 1 medfører flyveforbud hvilket vil fremgå af NOTAM. Zone 2 medfører visse restriktioner, så som maks. flyvehøjde på 3000MSL. Zone 2 fremgår af SIGMET.

26-04-10: Midlertidigt "Restricted Area":

Opmærksomheden henledes på AIP SUP 5/10, (klik her), som begrænser VFR flyvningen i visse dele af Nordsjælland i perioden 26. april til 29. april.

Area Fredensborg, (klik).

Area Rungsted, (klik).

Area Skovshoved, (klik).

23-04-10: Vulkansk aske & privatflyvning:

Opmærksomheden henledes på AIC B 18/10, som vedrører de forhold du i f.m. med privatflyvning, (general Aviation), er forpligtet til at overholde som følge af de mulige virkninger af vulkansk aske. Hvis du lejer fly hos Ikaros, forventer vi, at du forinden gør dig bekendt med disse regler og medtager disse i din planlægning. Dansk FIR kan blive opdelt i zone 1, 2 eller 3. Zone 3 er normale forhold, medens Zone 1 medfører flyveforbud hvilket vil fremgå af NOTAM. Zone 2 medfører visse restriktioner, så som maks. flyvehøjde på 3000MSL. Zone 2 fremgår af SIGMET.

Link til Zone 2 kort; (uden ansvar).

31-03-10: PPL teori / weekend hold 06/10 Aflyst

Holdet er grundet manglende tilslutning aflyst. Vi vil forsøge at starte et andet weekendhold op sidst på sommeren / i efteråret.

29-03-10: Kundebetjening weekend og helligdage:

Med virkning fra 1. april vil Ikaros's kontorfunktion på lørdage, søndage og helligdage blive varetaget fra Copenhagen Airtaxi's lokaler, som ligger på den modsatte side af P-pladsen ved Terminalen.

På de nævnte dage, indenfor åbningstid, (fra 08 til 18), skal tasker og nøgler derfor hentes og afleveres hos CAT!

På de nævnte dage, udenfor åbningstid, (fra 18 til 08), skal tasker og nøgler, som hidtil, afleveres i "hundekassen". Kassen er nu placeret i Terminalen umiddelbart til højre for automaterne med slik og sodavand.

Flyvninger ref. ovennævnte vil, indtil videre, blive efterfaktureret.

24-03-10: Brush-up kursus d. 17 april.

Kursus er nu fuldtegnet.

19-03-10: Vi gentager succesen med 'Brush-Up' kursus:)

D. 20. februar afholdt vi 'Brush-Up' kursus, som blev overtegnet, hvorfor vi måtte oprette en venteliste. Vi tilbyder nu et nyt kursus, som afholdes
lørdag d. 17. april fra kl. 09:00 til 15:00.

Kursus henvender sig til piloter med PPL, som ønsker opfriskning af relevant VFR teori, samt diverse relevante udvalgte operationelle emner.

Prisen, som er DKK 375,00 inkl. moms, dækker kursus, kaffe/the og frokost, (3 stk. smørrebrød og 1 sodavand).

Kursustil afholdes i teorilokale hos CAT, hvor der er plads til 20 personer.
Deltagere vil efter kursus få udstedt et gavekort udvisende DKK 125,00 som frem til udgangen af 2010 kan anvendes i f.m. brug af fly hos Ikaros for den person som kortet er udstedt til.
Kurset vil blive gennemført såfremt der er mindst 10 deltagere.

Seneste tilmelding er d. 9. april kl. 12:00 på telefon 4614 1870 eller e-mail ikaros@ikaros.dk
Tilmeldinger via e-mail bliver tilmeldt i den rækkefølge de måtte komme.
Fuld pris vil blive opkrævet af personer, som afmelder efter 9. april eller ikke møder op til kursus, som aftalt.

15-03-10: PPL weekend hold 06/10

Ikaros Fly i samarbejde med CAT FTO afholder i foråret 2010 et PPL teorikursus med start 7. april 2010 og med eksamensdato 18. juni 2010.

Kurset er et semi-intensivt kursus i og med at undervisningen afholdes forholdsvis koncentreret over knap 3 måneder mod normalt 5. Dette forudsætter stor læse- og indlæringsvillighed hos eleverne, hvilket man bør
være klar over og motiveret til hvis man ønsker at deltage.
Det rummer den fordel at i og med det nye stof indlæres mere koncentreret vil det være frisk i erindring når eksamensdagen kommer. Et forholdvist kort forløb, samt det faktum at næsten al undervisning vil være placeret i
weekender vil for mange gøre det lettere at passe ind i en ellers travl hverdag.

Nærmere information samt tilmelding opnås ved at ringe til Ikaros Fly på hverdage og lørdage mellem 9-16 på tlf. 46 14 18 70. Holdet vil kun køre såfremt vi får minimum 5 tilmeldinger. Tilmelding er gældende og skal ske senest 30. marts 2010. Du kan selvfølgelig altid ringe eller maile og blive skrevet op som interresseret.

Prisen på kurset er 5.900,- dkr per person. Dertil kommer materialer ca. 2.800,- dkr og gebyrer for teoriprøver til SLV efter gældende gebyrreglement.

Undervisningen vil ligge på
følgende datoer i 2010 og vil primært foregå som 2x3 timers lektioner med 30min frokostpause imellem.

29-01-10: Ændret lukketider.

Ikaros kontor vil fra 1 februar og indtil sommertids begyndelse lukke kontoret på hverdage kl. 16:00 og på lørdage kl 14:00. Flyudlejning samt skoleflyvning vil ikke være påvirket af denne mindre ændring.

12-01-10: 'Brush-Up' kursus

Lørdag d. 20 feb, (09:00 - 15:00), tilbyder Ikaros/CAT et 'Brush-Up' kursus.
Kursus henvender sig til piloter med PPL, som ønsker opfriskning af relevant VFR teori, samt diverse relevante udvalgte operationelle emner.

Prisen, som er DKK 375,00 inkl. moms, dækker kursus, kaffe/the og frokost, (3 stk. smørrebrød og 1 sodavand).

Kurset afholdes i teorilokale hos CAT, hvor der er plads til 20 personer.
Deltagere vil efter kursus få udstedt et gavekort udvisende DKK 125,00 som frem udgangen af 2010 kan anvendes i f.m. brug af fly hos Ikaros for den person som kortet er udstedt til.
Kurset vil blive gennemført såfremt der er mindst 10 deltagere.

Seneste tilmelding er d. 12. feb kl. 12:00 på telefon 4614 1870 eller e-mail ikaros@ikaros.dk
Tilmeldinger via e-mail bliver tilmeldt i den rækkefølge de måtte komme.
Fuld pris vil blive opkrævet af personer, som afmelder efter 12. feb eller ikke møder op til kursus, som aftalt.

12-01-10: GPS kursus


Hvis du er indehaver af SEIR eller MEIR og flyver fly, som er udstyret med GPS(er), som er godkendt til ’Non-precision approach’, bør du overveje at opnå en ’GPS Approach Qualification’.
Dette kræver gennemgang af teori vedr. GPS og minimum 3 anflyvninger med instruktør.

Ikaros Fly / CAT afholder GPS teori kursus lørdag d. 27. februar i perioden 12:00 til 16:00 med Bjørn Hørner som instruktør, i teorilokale hos CAT.
Maks. deltagere antal er 15. Pris er DKK 400,00 + moms.

Kursus gennemføres såfremt der er minimum 4 tilmeldte.

Tilmelding til vort kontor, (46141870 eller ikaros@ikaros.dk), senest 19. Februar.
Tilmeldinger via e-mail bliver tilmeldt i den rækkefølge de måtte komme.
Fuld pris vil blive opkrævet af personer, som afmelder efter 19. feb eller ikke møder op til kursus, som aftalt.

08-01-2010: Weekend rabat
For at bøde lidt på den moms som nu skal tillægges ved udlejning af fly, tilbyder vi rabat ved leje af vore een-motorede fly. Hvis du lejer og flyver minimum 2,00 tachotimer lørdag og/eller eller søndag, yder vi 20% rabat. Eksempel: normal pris = 2,00 * 1.036,00 * 1,25 = 2.590,00; weekendpris = 2,00 * 1.036,00 * 1,25 * 0,8 = 2.072,00. Du har således "sparet momsen" :) De 2,00 timer skal samlet afflyves af samme lejer på een eller flere flyvninger i samme weekend. Vi minder samtidig om, at der på EKRK ikke må udføres træningsflyvning i weekenden efter lørdag kl. 14:00. Bemærk, at EKOD er åben for træning lørdag og søndag, (ref. NOTAM), fra 09:00 til 15:00.

03-01-2010: Nye priser
Som nævnt tidligere her, har Danmark gennem mange år været et ”lille paradis” for GA flyvning, set i forhold til øvrige lande, idet en del indtægter og udgifter, herunder især vedligehold og køb af fly/reservedele, har været friholdt for moms. Det er nu desværre slut ved årsskiftet 09/10. Der er nu moms på reservedele, vedligehold, fly udlejning og på handel med fly. Samtidig er vedligeholdelses- og luftdygtighedssystemet blevet omlagt til EASA/CAMO. Det betyder, at ”små” fly nu skal vedligeholdes som hidtil, men dokumentationen skal svare til ”Airline standard” og luftdygtighedsbeviser skal udføres af værkstedet, i stedet for af Statens Luftfartsvæsen. Dette betyder i praksis, at alt arbejdet, lægges over på værkstederne, med en væsentlig papirmæssig arbejdsbyrde til følge, hvilket vil øge omkostningerne til vedligehold markant. Avgas bliver heller ikke billigere, (senest steget medio december), idet forbruget på verdensmarkedet er faldende og produktionen samles på ganske få steder hvilket medfører øgede transport omkostninger. Hertil kommer den stigende kurs på USD. (Prislisten her på hjemmesiden a,jourføres p.t.; forventes klar ultimo 3. januar).

Ovenstående betyder beklageligvis, at det er nødvendigt at regulere vore priser for alle ydelser med virkning fra primo januar 2010. Største ændring er nok vedr. leje af fly, som nu er pålagt 25% moms. Samtidig er den lovbefalede sats på Energiafgift ændret. Vi overvejer p.t. en rabat ordning som kan bøde lidt på de øgede udgifter for vore udlejningskunder. Detaljer og vilkår vil fremkomme her snarligt.

28-12-09: Åbningstider omkring Nytår

31 dec, lukkes kl 12:00
01 jan, lukket
02 jan, lukket
03 jan, lukket

Ikaros Fly ønsker vores elever og kunder et Godt Nytår, og minder samtidigt om at der fortsat er et par dage tilbage af det gamle år hvor der ikke er pålagt 25% moms på flyudlejning.

30-11-09: Restriktioner i VFR flyvning og skoleflyvning d. 9 dec. samt d. 16-19 dec 2009.

Ref.: AIP SUP 3/09 af 27 nov 2009.

På grund af COP15 konference i København er et midlertidigt re-striktionsområde af sikkerhedshensyn etableret på tværs afgrænsen, inden for dansk og svensk luftrum.

Aktivitetsperioder:9 DEC 09 0700-1900 UTC, 16 DEC 09 0700 UTC - 19 DEC 09 1400 UTC. Aktivitetsperiode kan blive ændret ved NOTAM.

Laterale grænser:56 09 51N 012 26 24E - 56 09 58N 012 49 02E - 55 58 34N 01251 56E - 55 56 08N 013 06 26E - 55 55 30N 013 27 50E - 55 5123N 013 50 02E - 55 42 16N 013 48 06E - 55 17 10N 013 47 21E-55 09 47N 011 26 21E - 55 50 48N 011 21 46E - 56 09 51N 01226 24E.FL 195 - MSL.

Kun militær, told, politi, kystbevogtning, SAR, samt IFR flyvninger der har indleveret en ICAO flyveplan før afgang, er tilladt inden forområdet. HOSP flyvning er tilladt i Sweden FIR. IFR skoleflyvninger er ikke tilladt.

Se kortudsnit her: AIP SUP 3/09

For yderligere information vedrørende Sweden FIR kontakt Mal-moe ATCC +46 4061 324000 og for København FIR kontakt Co-penhagen ACC +45 3247 8268.

11-11-09: MOMS!

Danmark har i mange år, (tildels), været et ”fristed” for flyvning da der ikke har været moms på mange af aktiviteterne, indkøb af fly, reservedele og vedligehold. Dette er desværre nu slut pr. 1. januar 2010!

Konkret betyder det, at der fremover vil være moms på indkøb af fly, reservedele, vedligehold og udlejning af fly. Som hidtil vil der stadig være moms på skoling til PPL. Skoling til CPL og hertil relateret skoling som ME/IR vil fortsat være fri for moms. Her må der dog også forventes prisstigninger da skolen ikke må fratrække den del af momsen på vedligehold, som vedrører momsfri skoling.

Er du inde i den 12. måneders periode, hvor du skal samle timer sammen til dine ”12 timer” kan det således betale sig, at leje fly inden nytår. Det er en barsk realitet, at omkostningerne ved leje af fly vil stige med minimum 25% ved årsskiftet. Har du planer om skoling til ”Night Qualification” er årstiden jo også god til det.

14-10-09: Telefonsystemet virker igen normalt.

03-10-09:Kontoret er ubemandet på søndage i vinterperioden.

De restriktioner som er pålagt Roskilde Lufthavn m.h.t. skoleflyvning og landingsrunder i weekenden (lørdage efter kl. 14:00 samt søndage), medfører at Ikaros Fly i efterårs-/vintersæsonen 2009/2010 har valgt at holde kontoret ubemandet om søndagen. Dette med virkning fra d. 4 oktober.

FLYLEJE:
Hvis du ønsker at leje et fly om søndagen, skal du senest lørdag kl. 15:00 have booket det via online booking eller ved kontakt til vort kontor. Flyets taske med bøger, nøgler og evt. headset, vil blive anbragt i den aflåste kasse ved vort kontor. Koden skal du sørge for at få oplyst af kontoret. Der vil også være lejekontrakt og evt. dokumentation vedr. fritagelse for energiafgift. Disse formularer efterlades i kassen efter underskrift. Flyet vil være i sin hangar og skal tilbage hertil efter flyvning. Flyets taske med bøger og nøgle skal tilbage til kassen.

SKOLE- eller TRÆNINGSFLYVNING:
Skole/træningsflyvning kan afvikles fra/til EKRK og vi vil naturligvis forsøge at efterkomme evt. ønsker fra elever eller kunder som har behov for PFC/fam.trng/diff.trng i weekenden.

Der etableres ikke telefonvagt, men vor e-mail (ikaros@ikaros.dk) vil i et vist omfang blive moniteret. Vigtige beskeder såsom teknisk tilbagemelding eller aflysninger kan således sendes her til.

Vi håber på vore kunders forståelse for dette tiltag, som burde kunne tilsikre en fornuftig vintersæson, uden den store gene for vore kunder.

God vinter!

28-09-09: Flyverestriktion på Fredag d 2 okt.


Påtænker du at flyve på fredag d 2 okt, henleder vi opmærksomheden på NOTAM 1374/09 der stortset "forbyder" VFR flyvning samt IFR skoleflyvning for hele Sjælland mellem kl 0600 og 1600 lokalt dansk tid.
Se NOTAM her under EKDK:
http://www.flv.dk

09-09-09:

Flybenzin prisen er steget gevaldigt her pr 9. sep og i den anledning vil vi justerer vores hjemmeside samt priser i den førstkommende weekend.

20-07-09: Twin til udlejning.

Ikaros kan nu tilbyde udlejning af en Beech 95, OY-ASJ.
Hvis du ikke har fløjet en Beech 95 før, vil vi forlange en Difftræning med en af vores instruktører før udlejning kan finde sted. Har du fløjet typpen før, men ikke inden for de sidste 2 år, kræver vi en "mindre" Difftræning med en af vores instruktører.
Du kan se detaljer om
OY-ASJ her.

02-07-09: Ferieperioden JULI og AUGUST

Nu nærmer ferieperioden sig, også for vort personale, vi har derfor valgt at lægge kontorets opgaver over til Copenhagen AirTaxi A/S i weekenderne i juli og august måned.

Vore kunder har dog stadig mulighed for at leje fly:
Hvis du ønsker at leje et fly i weekenden, skal du senest fredag kl. 16:00 have booket det via Online eller ved kontakt til vort kontor. Flyets taske med bøger, nøgler og evt. headset, vil blive anbragt i den aflåste kasse ved vort kontor. Koden skal du sørge for at få oplyst af kontoret. Der vil også være lejekontrakt og evt. dokumentation vedr. fritagelse for energiafgift. Disse formularer efterlades i kassen efter underskrift. Flyet vil være i sin hangar og skal tilbage hertil efter flyvning. Flyets taske med bøger og nøgle skal tilbage til kassen.

Hvis du aflyser din flyvning eller bliver forsinket i afgang eller ankomst, skal du snarest muligt ringe til Copenhagen AirTaxi (46 19 11 14) og meddele dette. Konstaterer du tekniske fejl på flyet før eller efter flyvning, skal du også kontakte CAT. Vi må understrege, at der ikke kan forventes udbedring af fejl i weekend og CATs funktion er alene at modtage besked og videregive denne til rette vedkommende. Kunder som kan blive berørt af en teknisk fejl, vil efterfølgende blive informeret.

Vi vil, i det omfang der er instruktør(er) til rådighed, afvikle skole- og træningsflyvning i de ”ferieramte” weekends. Booking skal dog også her være foretaget senest fredag kl. 16:00. Udlejningskunder skal selvom der i kortere perioder kan være instruktører tilstede på kontoret, stadig henvende sig til CAT.

Som kompensation for den ulejlighed dette måtte medføre, indfører vi i disse ”ferieramte” weekends, en rabat på leje af fly. Rabatten vil blive fratrukket flyets pris, (dog ikke skoleflyvning og udlejning på OY-AGB). Vil gælde for leje affløjet i perioden lørdag kl. 00:00 til søndag kl. 23:59. Rabatten vil andrage 3 % pr. time, dog maks. 15 %. Hvis du f.eks. har fløjet 3,17 tach, vil du blive godskrevet 9,51 %.

Vi håber på vore kunders forståelse for dette tiltag, som burde kunne tilsikre en fornuftig ferieafvikling for vort personale, uden den store gene for vore kunder.

God sommer!

28-06-09: OY-JDL er tilbage som udlejningsfly hos Ikaros

Om få dage kan Ikaros tilbyde udlejning på en Cessna 172R, OY-JDL.

Flyet er årgang 1998 og er udstyret til IFR (med GPS). C172R har indsprøjtningsmotor, "kun" 30 grader Flaps samt Cruise propel.

Henset til Flap og propel må flyet ikke anvendes på græsbaner.
Piloter med erfaring på C172 samt erfaring på fly med indsprøjtningsmotor, (f.eks. C177RG) kan leje flyet.

For øvrige piloter vil det være nødvendigt med en kort diff.træning med en af vore instruktører.
Pris = 1075,00 pr. tachotime.

Du kan læse mere om flyet her: OY-JDL

02-04-09: 'Brush-Up' kursus

Lørdag d. 18 april, (09:00 - 15:00), tilbyder Ikaros/CAT et 'Brush-Up' kursus.
Kursus henvender sig til piloter med PPL, som ønsker opfriskning af relevant VFR teori.

For de som måtte være interesseret i kunstflyvning, vil der blive mulighed for orientering om dette, da instruktøren igen i år er Lennart Wahl. Lennart har en BL8 (Aerobatic) og tilbyder undervisning og prøvelektioner i denne.

Prisen, som er DKK 375,00 inkl. moms, dækker kursus, kaffe/the og frokost, (3 stk. smørrebrød og 1 sodavand).

Kurset afholdes i teorilokale hos CAT, hvor der er plads til 20 personer.
Deltagere vil efter kursus få udstedt et gavekort udvisende DKK 125,00 som frem udgangen af 2009 kan anvendes i f.m. brug af fly hos Ikaros for den person som kortet er udstedt til.

Kurset vil blive gennemført såfremt der er mindst 10 deltagerer

Seneste tilmelding er d. 15. april kl. 16:00 på telefon 4614 1870 eller e-mail ikaros@ikaros.dk
Tilmeldinger via e-mail bliver tilmeldt i den rækkefølge de måtte komme.
Fuld pris vil blive opkrævet af personer, som afmelder efter 15. april eller ikke møder op til kursus, som aftalt.

21-02-09: Prisfald.

Idet fuel priserne er faldet og Energiafgiften er steget en smule, har Ikaros justeret priserne for skole- og udlejningsflyvning. I dette tilfælde er det i nedad gående retning.

16-02-09: Flytning af EDB udstyr mm.

I forbindelse med flytningen til nye lokaler vil vores onlinebooking og fastnet nummer blive berørt.
Fredag d 27 feb. må det forventes at vores hjemmeside, modtagelse og afsendelse af e-mail, samt hovednummer 46141870 ikke fungerer idet TDC har afsat hele dagen til flytning af telefoncentralen og internet forbindelsen.
Vi kan denne dag istedet kontaktes på mobil nr: 6127 2294.

Lørdag d 28 feb. og søndag d 1 marts flytter vi fysisk til den nye lokalitet og derfor vil Ikaros være lukket hele weekenden. Der vil ikke kunne lejes fly eller flyves skoleflyvning i Ikaros, fly den weekend.

06-02-09: Strømsvigt.

Roskilde lufthavn har idag været ramt af strømsvigt. Vi skal beklage at vores telefoner og hjemmeside har været nede i den periode og i tilfælde af en gentagelse kan Ikaros forsøgsvis kontaktes på mobilnr: 61272294.

24-01-09: GPS kursus.

GPS kurset lørdag d. 31 jan. 2009 kl. 13:00-16:00
er nu fuldtegnet.


24-01-09: Åbningstid mandag d. 26 jan. 2009

Af personalemæssige årsager åbner Ikaros Kontor kl 09:00
mandag d. 26 jan. 2009.

   
© 1998 Ikaros Fly ApS
Sidst opdateret 220110

Designed by Innovate