Herved redegør Ikaros Fly ApS (IKR) for vor forvaltning af dine data i f.t. persondataforordningen eller blot GDPR, som er den engelske forkortelse for forordningen (General Data Protection Regulation). Vi redegør for hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi som dataansvarlig organisation bruger dem til.
Denne persondatapolitik er gældende for samtlige personlige oplysninger, du giver os og/eller som vi indsamler om dig, når du er kunde hos IKR, eller når du besøger vor hjemmeside (www.ikaros.dk).
Direktionen i Ikaros Fly ApS er den dataansvarlige organisation for behandling af dine personoplysninger.
Når vi behandler personlige oplysninger, overholder vi EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) samt de danske persondataretlige regler, som måtte være gældende efter 25. Maj 2018.
Har du spørgsmål til vores beskyttelse af persondata, eller måden hvorpå vi behandler dine personlige oplysninger, kan du rette henvendelse på 46141870 eller ikaros@ikaros.dk.
Ønsker du indsigt i dine personlige oplysninger, mener du at der er registreret forkerte data eller har du andre indsigelser, er du velkommen til at rette henvendelse til os. Du har således mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven.
IKR anvender Google Analytics-cookies på vor hjemmeside (www.ikaros.dk). En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Cookies hjælper os med at se, hvor mange der besøger websitet (trafikmåling), samt hvordan vores brugere interagerer på websitet. Vi behandler ikke information om brugeradfærd, som kan forbinde brugeradfærd med bestemte personer.
Som nævnt benytter IKR Google Analytics-cookies for at give os indsigt i, hvordan de besøgende benytter vor hjemmeside. IKR deler ikke disse data med nogen, og den viden vi får, bruges udelukkende til at forbedre hjemmesiden og brugeroplevelsen for de besøgende.
Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Ønsker du at slette eller blokerer cookies, kan du gøre dette.
Vor database vedr. kunder indeholder disse felter. Om feltet anvendes afhænger af hvilken type kunde det drejer sig om:
kontotype
navn, adresse, postnummer, by, land
telefonnumre, email-adresse, kode til bookingsystem
markering vedr. evt. fravalg af e-mails
certifikattype, certifikatnummer, ‘pilotnavn’, opnået flyvetid, type af og datoer for radiocertifikater
fødselsdato, dato for udstedelse af certifikat, Medical type og dato for udløb
klasse rettigheder med dato for fornyelse og udløb
oversigt vedr. hvilke flytyper kunden kan anvende
oversigt vedr. erhvervede rettigheder og dato for udløb af disse, f.eks. CRE
Personoplysninger afgives aldrig til tredjepart med mindre du selv udtrykkeligt giver tilsagn hertil. Ved at være kunde i IKR har du dog implicit givet tilladelse til, at vi kan videregive oplysninger til offentlige myndigheder; (normalt Trafikstyrelsen).
Vi indsamler ingen særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger) om dig.
Vi behandler kun personlige oplysninger, (defineret i persondatalovgivningen), i det omfang, det er nødvendigt, f.eks. når man bliver oprettet som kunde. Det kan f.eks. være nødvendigt for, at vi kan opfylde vores forpligtelser i henhold til aftaler og tilknyttede ydelser. Det kan også være for at leve op til de forpligtelser, vi har som dansk virksomhed, hvor vi er omfattet af dansk lovgivning.
Vi laver ingen profilering af dig og misbruger ikke dine personoplysninger. Vi videregiver desuden ikke dine personlige oplysninger uden dit samtykke, medmindre vi er forpligtet til det i medfør af lovgivningen.
Er du kunde anvender vi dine personlige oplysninger til:
Fremsende ordrebekræftelse, adgangskoder og brugervejledninger til dig
Give dig kundeservice, support, svare på spørgsmål og efterkomme dine anmodninger
Udføre dine ordrer og levere vores services og ydelser
Håndtere administration af kundeforholdet til dig
Fremsende informationer om nye muligheder, produkter, priser m.v. via e-mail.
Vi deler dine oplysninger i det omfang, vi er forpligtet til, f.eks. som følge af krav om indrapportering til offentlige myndigheder som SKAT og Trafikstyrelsen.
Som dataansvarlig deler vi ikke personlige oplysninger med modtager uden for EU/EØS.
Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer dine personlige oplysninger på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger. Vi kan dog ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en (begrænset) risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.
Personoplysninger slettes eller anonymiseres løbende efterhånden som det formål, de blev indsamlet til afsluttes. Personoplysninger gemmes højst i den tid som loven kræver herunder EASA, efter formålet er afsluttet; (normalt 5 år).
Udvikling af internettet betyder, at ændringer i vor behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Gør vi det, retter vi “sidst opdateret datoen” nederst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vor hjemmeside.
I det omfang der behandles personoplysninger om dig, har du ifølge persondataloven ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, der kan henføres til dig. Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Du har samtidig mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 58, stk. 1.
Vi tilbyder ikke Taxaflyvning for tiden!
Cessna 172 Skyhawk
Cessna 172P
© Kap Webdesign 2014 Typo3 CMS from - Kap Webdesign