Flight instructor incl. IR

Man kan opnå rettighed til at instruere i instrumentflyvning på 2 måder:

  • er man ikke FI(A), men har en vis mængde erfaring IFR, kan man uddanne sig til IRI(A).
  • er man FI(A) kan man uddanne sig til FI(A) incl. IR.

Ikaros ATO kan tilbyde uddannelsen til indehavere af FI(A), idet følgende krav dog også skal være opfyldt:

  • være indehaver af CPL(A) eller ATPL(A)
  • have gyldig SEP(land)/IR rettighed
  • have opnået 200 timer IFR
  • 50 af disse timer kan være opnået i Full Flight Simulator, FNPT eller FTD.

Uddannelsen er opdelt i en teoretisk og en praktisk del; bemærk dog, at der også i den praktiske uddannelse indgår en del teori.

Før flyvningen påbegyndes vil du modtage 10 timer undervisning i “Instrument Theoretical Knowledge Instruction”.

Den praktiske del omfatter minimum 4 ture normeret til i alt 5:45. I forbindelse med hver lektion skal aspiranten afvikle “Long Briefings”. Der er 12 af disse.

Uddannelsen afsluttes med en praktisk prøve, som aflægges overfor en kontrollant, som er godkendt hertil af Trafikstyrelsen. Prøven afvikles i fly, men den praktiske skoling kan afvikles i fly eller vor FMX FNPT2

Du kan se vore priser for denne uddannelse her.

Ikaros ATO er godkendt af Trafikstyrelsen til at udbyde denne uddannelse. Du kan se vores godkendelser her.