BIR Teori

Generelt

BIR-CBIR

Vort BIR teori kursus er primært baseret på egen læsning, men også med elementer af klasseundervisning.

Eksamens metoden for BIR er ny i forhold til f.eks. CBIR, hvor der aflægges eksamen i hvert fag (i alt 7). Ved BIR er der 3 eksamener med en blanding af fag i hver eksamen.

Du skal således læse 7 fag og til eksamen i disse, men du skal kun til 3 eksamener totalt. Hver eksamen har emner fra flere fag, og nogle af fagene er med i flere eksamener (dog ikke samme underemne). Nu skrev vi godt nok at denne metode er ny, men faktisk har vi haft samme eksamenstype for det gamle PPL inden det blev styret af EASA.

Hvis du allerede er indehaver af GEN radiocertifikat, så kræver EASA at du stadig skal til eksamen i faget ‘Communications’. Elever, som ikke har GEN, skal selvfølgelig også til eksamen, men skal efterfølgende også aflægge en prøve i 2-vejs kommunikation.

Kursusmaterialer
Vort kursus er baseret på ‘styret’ læsning af 7 lærebøger, som er målrettet teori elever til BIR/CBIR.

Før du går i gang med det egentlige kursus skal du købe bøgerne i fysisk eller digital udgave gennem forfatterens hjemmeside. Det er værd at bemærke at det er de samme bøger uanset om du vælger BIR eller CBIR. Selve pensumment til teori eksamen er tæt på identisk. Det er kun eksamens formen der er ændret.

Til faget ‘Flight Planning and Monitoring’ skal du bruge ‘Jeppesen General Student Pilot Route Manual’, som kan købes ved KDA-Shoppen/AEROpartner i Roskilde Lufthavn. Kan også bestilles via fx Aeropartner.

Question bank adgang

Kurset inkludere adgang til database med tusinder af teoretiske spørgsmål, som relaterer sig til de 7 fag, som du skal læse op på og skal til eksamen i. Det er firmaet AviationExam, (AE), som har oprettet, og løbende opdaterer, databasen. Når du er tilmeldt vort kursus bliver du af Ikaros ATO oprettet som bruger og får tilsendt et brugernavn og adgangskode.

Teori forløb

Din læsning er styret af en læseplan, som vi har opbygget. Du bliver af os tildelt Modul 1, 2 og 3 som emnemæssigt er relateret til de 3 moduler, som den praktiske skoling til BIR er opdelt i. Modulerne kan gennemgås i selvvalgt rækkefølge, men det anbefales at det koordineres med den praktiske skoling, hvor modul 1 skal gennemgås først.

Læseplanen er opbygget således, at du ikke kan komme videre før du har ‘bestået’ det foranstående punkt. Da du læser i bøger, som ikke er forbundet til AE, er det ikke muligt for at at kontrollere hvor længe og hvor meget du læser på hvert emne. Det tjekker vi så ved, at du skal efter at have læst et emne i din lærebog skal aflægge en ‘Self evaluation test’, som skal bestås med 75%. Uagtet om man har fejl i spørgsmålet eller ej, så er der mulighed for at få yderligere forklaring til det emne, som der spørges ind til.

Når emnet og ‘Self evaluations’ er løst, så skal du løse en ‘Progress test’, som over for dig selv og skolen afklarer om du har et tilstrækkeligt kendskab til emnet.

Når alle de fag, som er tilknyttet det enkelte modul er læst og de tilknyttede test’s er bestået, skal du, i forbinfdelse med en klasse undervisning, aflægge en afsluttende ‘Final exam’, som i fag, antal spørgsmål og tidsfrist tilsvarer den officielle eksamen. Denne kræver 75% rigtige for at bestå.

Når ‘Final exam’ er bestået kan Ikaros ATO indstille dig til den ‘rigtige’ eksamen, som afholdes i regi af Trafikstyrelsen.

Økonomi
Følgende er et overslag over udgifterne for opnåelse af BIR teori:

  • Online kursus ved Ikaros ATO; 6.900,00 + moms.
    • Omfatter adgang til vor læseplan i AviationExam,
    • tillige til dennes spørgsmål database,
    • yderligere uddybende teoretisk læsning,
    • den normerede klasse undervisning samt
    • (selvfølgelig) vejledning og støtte undervejs i rimeligt omfang.
  • 7 lærebøger: ca. 1.200,00 + evt. told; (indkøbes i Norge).
  • Jeppesen Route Manual: 789,00 inkl. moms ved køb i DK.
  • Eksamen Gebyr til Trafikstyrelsen: p.t. 905,00 pr. eksamen.

Afregning af evt. ekstra klasse undervisning vil blive aftalt i hvert enkelt tilfælde.