Basic Instrument Rating

En ny Rating fra EASA

I 2021 godkendte EASA en ny type Instrument Rating – kaldet Basic Instrument Rating (BIR), som er yderst atraktiv for modulare elever, der ikke umiddelbart har planer om en kommerciel uddannelse.

Går du med drømmen om at kunne flyve IFR, men synes at det er har været lidt for bøvlet, så er det her måske en mulighed. Vi har nedenfor forsøgt at svare på de mest presserende spørgsmål vedrørende denne nye rating.

Hvad er en Basic Instrument Rating
I korte træk er BIR en instrument rettighed, som har højere vejrminima end den “rigtige” instrument rettighed, men til gengæld er den nemmere at opnå grundet lidt reduceret teori krav, færre teori eksamener og ikke noget timekrav til hverken den praktiske flyvning eller til teori kurset.

Ratingen er ikke ICAO godkendt, hvilket i praktisk betyder, at du kun kan bruge den i lande som er med i EASA samarbejdet. Ikke EASA lande (f.eks. USA) har dog selvfølgelig mulighed for at sige god for BIR også. Tiden vil vise om det kommer til at ske.

Man kan ikke bruge en BIR kommercielt, og har man planer om at flyve IFR på et CPL, skal man tage en CBIR i stedet.

Hvornår kan jeg starte
BIR trådte officielt i kraft i September 2021, så du kan starte med det samme hos Ikaros ATO.

Hvad må man med en BIR
En BIR giver ret til at flyve IFR i hele EASA luftrums strukturen, dog med forhøjede vejrminima i forbindelse med start og landing. Vejrminima er delt op i krav til hvad vejret skal være når du planlægger din tur, og hvad du operationelt må hvis nu vejret ikke helt arter sig som forventet.

Planlægnings minima kræver VMC ved start og landing, (1 time før og efter), d.v.s. Skydækkehøjde på mindst 600 fod og sigtbarhed på mindst 1.500 meter; (Special VFR).

Operationelle minima, er ved anflyvning også en sigt på 1.500 meter, og der må ikke anflyves lavere end det publicerede minimum + 200 fod. F.eks. betyder det ved en ILS indflyvning til EKRK/Roskilde, at man skal kunne se ‘Runway Environment’ senest i 400 fod AGL = 545 fod MSL.

Opbygning af kursus
BIR uddannelsen består af en teoridel og en praktisk del. Der er ikke noget timekrav til nogle af delene. Der er heller ikke noget krav til hvor lang tid det må tage. Har du f.eks. bestået en teori prøve til BIR så har den ikke nogen udløbsdato.

Teori delen består af de samme 7 fag som CBIR. Rent faktisk er det samme pensum, og har du bestået teori delen til CBIR, så har du også bestået teori delen til BIR.

På BIR skal man dog kun til 3 teori eksamener. Hver eksamen indeholder så spørgsmål fra flere fag, men du skal kun betale 3 stk eksamens gebyrer.

Den praktiske del består af 3 moduler:

  • Modul 1 er generel flyvning med reference til instrumenter
  • Modul 2 fokuserer på flyvning af approaches og departures
  • Modul 3 fokuseret på enroute IFR procedures

Modul 1 skal flyves først, modul 2 og 3 kan tages i valgt rækkefølge

Da der ikke er noget timekrav til modulerne, kan man her med fordel flyve meget af det først på en flysimulator enten derhjemme eller hos Ikaros. Og når man mener at man kan det på simulator tager man ud og flyver det i praksis.

Teoretisk set – og det er meget teoretisk – kan man altså sidde derhjemme og flyve alt på sin egen simulator. Derefter flyver man det på et rigtigt fly hos Ikaros, og er man god nok har man fløjet alle 3 moduler på 3 timer.

Man kan således – igen meget teoretisk – få et BIR ved kun at flyve 3 timer, et final check og en Skill Test – dvs totalt 5 timer.

Det må dog nok siges at være en meget teoretisk situation, men der er ikke noget i kursus eller reglerne, som forhindrer det. Med andre ord bliver det meget op til den enkelte elev hvor lang tid man skal bruge på kurset.

Hvad koster det
Det er et af de mest stillede spørgsmål, og også et som er sværest at svare på.

Det korte svar er, at det bliver billigere end en CBIR. Det skyldes bla at der er færre teori eksamener, samt at meget af træningen kan foretages på PC ‘simulator’.

Hvis man ikke har nogen IFR erfaring overhovedet skal man nok ikke regne med den helt store besparelse. Det er sådan, at selvom der ikke er noget timekrav så viser al erfaring, at det tager en 40-50 flyvetimer at få styr på at flyve IFR. Flyve timerne koster det samme uanset om du tager en IR, en CBIR eller en BIR.

BIR har dog den fordel at der netop ikke er noget timekrav. Har du derfor f.eks. fløjet en masse X-Plane eller MS Flight Simulator derhjemme og kan procedurer og GPS til fingerspidserne, så kan du spare timer i luften.

Det er her i Ikaros ATO vor klare opfattelse, at BIR er en ‘ægte’ kompetencebaseret uddannelse og at EASA følgelig ikke har sat nogle minimum timer på den teoretiske og praktiske del af uddannelsen. Det betyder bl.a., at en ATO i høj grad kan benytte en PC baseret ‘simulator’ til træning på jorden før aktuel flyvning og tilsikre, at eleven opnår god forståelse og træning i procedurer, checklister, briefing og brug af GPS. Der er således en klar økonomisk fordel, men, ikke mindst, effektiv og relevant træning.

Vi har i Ikaros ATO udviklet en app, der emulerer Garmin G5 AI/HSI og G500 Autopilot, som er installeret i vore skolefly. App’en er koblet til vor PC ‘simulator’, som også replikerer den Garmin GPS, som er i flyene. Vi kan således ‘train as you fly’.

Konvertering til IR
Har du opnået et BIR, men senere erkender, at du har brug for at kunne flyve helt ned til minima, så kan man efterfølgende konvertere sit BIR til et CBIR. Det kræver, at du har fløjet mindst 50 timer på dit BIR. Du kan aflægge en ‘Assesment’ ved en ATO, som Ikaros, og på baggrund af den, kan du blive indstillet til en CBIR Skill Test.

Skal jeg tage det hele hos en ATO
Nej det behøver du ikke. Du kan skole alt det du vil hvor du vil, men Modul-1 og Modul-2 skal fuldføres hos en godkendt ATO. Du kan dog starte på dem hvor du vil, og Modul-3 kan fuldføres udenfor en ATO

Instruments rating
Cessna Instrument Panel
Instrument Panel
Instrument Rating weather