Roskilde Lufthavn afholder ‘Safety Day’ fredag 26. September og har udsendt denne indbydelse:
Vi sætter bl.a. fokus på arbejdet med safetyindberetninger. Der vil være mulighed for at få hjælp til, hvordan man opretter en safetyindberetning. Vi fortæller også om arbejdet bag ved de safetyindberetninger vi modtager og hvad det kan resultere i af positive tiltag.
Herudover kan I bl.a. opleve:
- Sikkerhed på forpladsen, herunder marshallers vinkesignaler, highvis beklædning og færdsel til fods
- Safety filosofi i lufthavnen
- Inspiration speaker om safety
- Mød en Fugle og Vildt jæger og bliv klogere på arbejdet med den forebyggende indsats
- Farligt gods, hvad er inden for kategorien
- Find FOD og hvorfor det er så vigtigt
- Udstilling af crashtender og prøv elementer fra en brandmandstest
Vi har en pølsevogn, som vil sørge for at vi alle får lidt at spise.